Profil/kontakt
Som et af de eneste firmaer i landet kan vi levere et komplet program indenfor chiptuning/OBD-tuning. Derfor kan vi altid rådgive vores kunder bedst muligt og anbefale den mest optimale løsning indenfor chiptuning.
Lang erfaring med tuning af biler:
Thomas åbnede firmaet i 2001, efter han havde fået sin egen bil tunet og ikke var tilfreds med resultatet. Han søgte en bedre løsning i tuningsboksen fra Power System, som på det tidspunkt ikke blev forhandlet i Danmark. Thomas startede som importør og det blev hurtigt en succes.
Chiptuning hos Chiptuning.nu:
I 2004 blev der udvidet med chiptuning som er en ændring i bilens software gennem diagnosestikket (OBD) eller via lodning (biler før år 2000). Det giver optimal kontrol over bilens parametre (turbotryk, røgbegrænsere, momentbegrænsere, dysetryk og dysernes åbningstider) samt V-max (hastighedsbegrænser).
I 2014 valgte vi at dele firmaet i en webshopdel og en tuningsdel. Webshoppen fortsatte under navnet landberg.dk mens tuningsdelen fortsatte under navnet Chiptuning.nu.
Indenfor chiptuning samarbejder vi med nogle af de dygtigste. Både herhjemme i udlandet har vi opnået et godt ry indenfor tuning. Vi leverer tuningsfiler til kunder i hele verden og har en omfattende adgang til know-how omkring motorer, motorstyringer osv.
Hos Chiptuning.nu vil vi:
-
Levere de absolut bedste produkter på markedet til konkurrencedygtige priser.
-
Komme med nye ideer og initiativer.
-
Have tilfredse kunder uanset hvad.
Find os:
Vi ligger i den nordligste ende af industrikvarteret i Hjallerup på adressen Gørtlervej 16B.
Flere afdelinger:
Du kan også få din bil tunet hos en af vores afdelinger. Du kan få din bil målt på rullefelt hos hovedafdelingen i Hjallerup, NT Automobiler i Vejle samt hos Racetech i Ringsted..
Fakta:
Navn: Chiptuning.nu
Adresse: Gørtlervej 16B, 9320 Hjallerup
Telefon: +45 28282838
CVR/SE: 36076062
Vi har et værksted på 450km og et kontor og kunde-område på 100kvm. På værkstedet råder vi over det nyeste udstyr og to nye rullefelter. Vi kan både med 2WD-biler og 4WD-biler.
Vi træffes lettest på mail thomas@chiptuning.nu eller telefon 28282838. Vi har åbent mandag-torsdag fra 0830-1630 og fredag fra 0830-1430. Vi holder frokostpause hver dag fra 1200-1230.
Telefonen svares så ofte vi kan, men vi har ofte travlt og derfor kan vi være svære at træffe telefonisk. Men ellers kan du lægge en besked og så ringer vi snarest retur.
Sender du en mail får du normalt et svar indenfor meget kort tid i vores åbningstid, men udenfor vores åbningstid svarer vi normalt ikke mails :-)
Hvem er vi?
"Vi og vi" er så meget sagt. For til dagligt drives firmaet kun af en mand:
Thomas Landberg:
Thomas Landberg startede firmaet og har arbejdet med tuning siden 2001. Thomas arbejder primært med udvikling af programmerne samt besvarer alle henvendelser på mails og på Facebook. Ud over at lave programmer til kunderne i Hjallerup laver Thomas også alle filerne for vores forhandlere.
|
|